SUNLU T3 Hurtigprintende FDM 3D-printer

Det er ret imponerende, hvor hurtigt 3D-printere gik fra at være et dyrt værktøj for hobbyfolk til at være lige så almindelige og overkommelige som VR-headsets. Det, der før kostede tusindvis, kan nu måske kun koste et par hundrede dollars. Inklusive den, vi har leget med i omkring en uge nu—SUNLU T3 (aka Terminator 3) hurtigprintende FDM-printer.

Dette er en af en håndfuld modeller derude, som har lovet lynhurtige printhastigheder. For lad os være ærlige, den tid det tager at printe noget, kan være temmelig tålmodighedsprøvende for enhver.

Med det er denne her angivet til at printe med hastigheder helt op til 250mm/s, hvilket er ret imponerende. Hvis man da kan slice den ordentligt, så man faktisk får noget brugbart ud af sådan en hastighed.

Det, der også er imponerende, er prisen. Til fuld pris er det ret imponerende. Men det lyder som om, det ikke bliver alt for svært at finde den på tilbud, og dér begynder den virkelig at udfordre noget af konkurrencen derude. Den kommer med en række nyttige funktioner inden for sin prisklasse, og nogle af dem matcher modeller, der normalt ville være en del dyrere.

Noget som Ender 5 Pro vil ganske vist være lidt mere robust fysisk. Men når det kommer til funktioner i forhold til pris, udfylder denne her et stort hul. Den tager kampen op med modeller som Ender 3 og lignende, samtidig med at den bringer nogle funktioner med, som nogle brugere typisk selv må installere bagefter.

Nogle af disse funktioner omfatter en filament-runout-sensor og tilstopningsregistrering—begge dele kan pause og genoptage printet, hvor du slap. Samt genoptagelse efter strømafbrydelse (selvom det efterhånden er lidt en forventning i dag). Du får også autokalibrering med 16 registreringspunkter, hvilket er en af de mest populære opgraderinger, enhver entusiast går efter for at undgå at skulle nivellere printeren manuelt hver gang, den har brug for det.

Den leveres med en metal-ekstruder med dobbelt gear, en magnetisk byggeplade og en brugervenlig X/Y-aksejustering. Den har endda et anstændigt printområde på 220x220x250 (mm).

Du kan få temperaturer helt op til 260C fra dysen og op til 100C ved varmelejet. Det er ikke det varmeste derude, men det er nok selv til ABS i nogle tilfælde (afhængigt af mærket). Du kan måske ikke lave alverdens med ABS, men det giver i det mindste et stort udvalg af filamentmuligheder.

Alt i alt føles den som en ret tung spiller i forhold til størrelse og pris. Den virkelige test er faktisk at sætte den i arbejde på forskellige prints for at se, hvor godt den klarer sig.

Byggeprocessen er ret ligetil. Vejledningen indeholder ikke rigtig mere information, fordi man ikke behøver ret meget. Der er bare en simpel 12-trins proces beskrevet med nummererede pakker, der hører til hvert trin.

Man samler Z-aksen med resten af kroppen og bolter det sammen. Derefter strømforsyningen (med én kabeltilslutning) og filamentholderen i toppen. Det er det. Meget bedre end nogle af de modeller, vi er stødt på.

For et detaljeret kig på byggeprocessen, se unboxing-videoen efter konklusionen nedenfor.

(Bemærk: Du bør tjekke spændingsvælgeren på bagsiden for at sikre, at den står på 115 og ikke 230, ellers vil den ikke tænde, når du slår strømforsyningens kontakt til. Vores kom til os med 230v valgt, da vi tjekkede, og vi måtte skifte den)

Den leveres med en dyse, der allerede er skruet på plads, samt en ekstra, hvis der bliver brug for det (begge 0.4mm). Samt en sensorprobe til autokalibrering installeret med tre ekstra som backup. Alle andre ledninger er allerede tilsluttet det sted, de skal være.

Den har endda et lille LED-lys, der oplyser en meget lille del af printet, mens den arbejder. Det er ikke det mest effektive lys, og det vil ikke gøre nogen forskel for billedkvaliteten, hvis du optager dit print med et kamera, men det gør det muligt at se ned i de små kroge, den arbejder på, mens den printer.

Derfra gad vi faktisk ikke engang teste byggepladens niveau. Vi gav den et visuelt tjek, og den så “god nok” ud til at sætte autokalibreringen på prøve. Hvorfor bøvle med den indledende nivellering, hvis den kan gøre et grundigt stykke arbejde for dig, ikke?

Siden da har vi stadig ikke justeret byggepladens niveau. Men hvis du selv ved, hvordan man gør det korrekt, skader det ikke at gøre det mindst én gang for lidt ekstra præcision.

Printeren kommer ikke med nogen forud-sliced testfiler, hvilket var lidt mærkeligt. Ikke den bedste markedsføring, da det altid hjælper at inkludere et par stykker på kortet for at vise, hvad modellen faktisk kan præstere, når den slicer korrekt. I stedet inkluderer de et par .STL-filer med “test” i titlen, men du står selv for at finde ud af, hvordan du slicer dem.

At stå på egne ben er lidt hårdt her, fordi Cura ikke har nogen profiler til den (eller nogen SUNLU-model for den sags skyld). Så du må enten tilføje den som en brugerdefineret maskine eller finde en maskineprofil, der kommer tæt nok på. Indtil videre har mange valgt muligheder som Ender 3 med held. Det gjaldt også for vores oplevelse. Vi valgte Ender 3-maskineprofilen, da de næsten kunne være tvillinger.

Derfra ændrede vi nogle af indstillingerne for at tage højde for print ved højere hastigheder. Lidt mere flow og lidt mere varme (for det meste). Det kunne måske endda være bedre at bruge en større dyse (altså 0.6mm), selvom vi endnu ikke er kommet så langt i vores test. Men jeg er sikker på, at vi vil gøre det på et tidspunkt, mens vi udforsker forskellige teknikker.

Hvad angår den første testhastighed, startede vi et print ved 200mm/s for at se, hvad der ville ske med nogle af vores gæt på slicerindstillinger. I det øjeblik den startede, føltes det, som om det ikke ville lykkes. Men efter et par lag begyndte det at tage form, og et print blev dannet. Ikke den bedste kvalitet, men vi er ikke vant til at printe ved disse hastigheder. Slutresultatet viste, at det kan kræve lidt tid og justering, før vi kan printe så hurtigt.

Derefter sænkede vi den til 100mm/s og fik det første beslag, du ser på billedet ovenfor (venstre print). Ikke dårligt for nogle grove indstillinger og nul erfaring med modellen. Men det var ikke det mest robuste print. Så vi sænkede den til 60 med nogle velkendte indstillinger, vi bruger på Ender 3 og 5. Resultatet var et fantastisk print, som stadig havde brug for lidt justering (fair nok). Det kan ses på billedet ovenfor (midtprint).

Derefter finjusterede vi indstillingerne lidt mere og printede en miniatureversion af en Batman-buste, vi fandt på Thingiverse. Det resulterende print var denne gang ganske acceptabelt. Nok til, at jeg mest ville stole på de indstillinger, hvis vi ville printe en meget større version af busten (naturligvis det højre print på billedet ovenfor).

På det her tidspunkt var vi overbeviste om, at det hele nok skulle lykkes. Gennem prøv og fejl kan vi få nogle ret gode prints ud af det her. Der skal dog lidt ekstra opmærksomhed på indstillingerne, når det handler om at få den til at printe hurtigere. Selv med denne maskine giver ultrahurtige printindstillinger bare ikke mere strukturelt solide prints. Og de ser heller ikke særligt pæne ud halvdelen af tiden. Men hvis alt, du har brug for, er et enkelt print som en løsning eller noget lignende (en spacer, et beslag eller noget andet, der ikke behøver at “se pænt ud”), kan du måske være heldig.

I de fleste tilfælde vil du dog ikke bruge de hurtige printkaber. Det fører os til indstillingen “Fast Mode” på printeren (nederst i hovedmenuen). Det anbefales, at du slår den fra, hvis dine slicerindstillinger allerede er konfigureret til hurtig print (eller hvis du simpelthen har en kompleks gcode-fil). Ellers kan det resulterende print blive lidt for hurtigt og dermed fejle. Når denne er aktiveret, printer den bestemt hurtigt. Den printede et af beslagene ovenfor på hvad der virkede som mindre end 10 minutter. Selvom vi ikke engang gad tage et billede af det, da slicerindstillingerne allerede var sjuskede nok i forvejen. Så jeg tror, den forsøgte lidt for hårdt på det tidspunkt og endte med et mindre rod.

Vi bliver nødt til at prøve at printe forskellige filer med grundlæggende slicerindstillinger og derefter slå hurtigprint til i printerens LCD-display. For at se, hvilke typer prints der fungerer bedst med denne indstilling.

Vi fandt også ud af, at autokalibreringen trækker dysen lidt for tæt på printet/byggepladen. Det kan få den til at lægge lidt for meget tryk, hvilket begrænser flowet (eller nogle gange forårsager let skraben), og det er ikke godt. Så du kommer til at justere nogle ting for at få mest muligt ud af den. Når det er sagt, har vi måttet gøre det med en række modeller, så det er heller ikke nogen overraskelse.

Som nævnt kan den printe op til 260C, hvilket også gør det muligt at bruge nogle ABS-muligheder. Men det meste af dit print vil ligge i området fra PLA til PETG. Det er dog rart at vide, at du kan presse i hvert fald noget ABS-print ud af den, hvis du vil. Du vil bare ikke presse den for hårdt ved disse temperaturer, ellers risikerer du at reducere styrken af den magnetiske plade eller afmagnetisere den helt.

Vi fandt også ud af, at det ikke tog lang tid at nå de indstillede temperaturer. Derfor er varmeevnen på denne model ret god, når det gælder om at skære sekunder af printtiden, hvor det overhovedet er muligt.

Som de fleste printere kommer den med en lille test-rulle filament. Den kommer også med forskellige værktøjer til vedligeholdelse samt ekstra kabelstrips. Du får et skrabeværktøj og en bidetang.

Som nævnt kommer den også med en ekstra 0.4mm dyse og tre prober til autokalibreringen. Samt et par ekstra bolte. Det er det for ekstra dele, så hvis du ender med noget ud over dette, har du måske gjort noget forkert under byggeprocessen.

Vores konklusion

Helt ærligt er dette en fantastisk model til både begyndere og dem, der vil tage tingene lidt videre. Det kræver ikke meget at få den samlet og i gang med dit første print. Den har en god størrelse byggeplade, så den kan konkurrere med det meste derude (når det kommer til printstørrelse).

Som enhver 3D-printer vil det tage tid at finjustere den helt rigtigt. Vi arbejder stadig selv på den (vi har knap nok kradset i overfladen her). Men den føles som en arbejdshest, når vi først er nået dertil.

Selvom den sandsynligvis aldrig rammer de lovede hastigheder. I hvert fald ikke med den printkvalitet, vi ville gå efter. Når det er sagt, burde det ikke være for svært at nå hastigheder omkring 100mm/s eller lidt mere med de rigtige indstillinger.

Den burde virkelig være kommet med et par korrekt slicede filer fra SUNLU på SD-kortet. Det ville virkelig have gjort noget godt for SUNLU's marketingafdeling. Ikke nok med det, men det ville også give brugerne mulighed for at kigge på gcode'en for at få hints om, hvad deres egne indstillinger bør være, når de slicer nye filer i Cura (eller hvilket program de nu foretrækker).

Det er dog en ret solid printer til prisen og kommer med mange nyttige funktioner. Derfor endte den med at klare sig rigtig godt hos os. Selvom vi trak lidt fra, fordi vi blev efterladt i mørke, når det kommer til foretrukne slicerindstillinger i enhver given situation,

Nu er det bare tidens prøve, mens vi fortsætter med at finjustere den mere og mere.

SUNLU T3:https://bit.ly/3QsuGY3
Originalt link:https://www.pocnetwork.net/technology-news/sunlu-t3-fast-printing-fdm-3d-printer/